Og så kan jeg ikke engang finde på noget.

Det vigtigste er vinkling. Og lige nu omvinkler jeg for hvert eneste indlæg. That is no good. Jeg ved endnu ikke, hvor denne blog vil tage mig hen, og er der noget her i livet, jeg frygter, så er det at kunne associeres med prætentiøsitet. En retning i hvilken dette indlæg allerede trækker. Skal jeg slette skidtet? Begynde forfra? Nej. Fanme. En ucensureret censureret udgave. Det er det, jeg er ude efter. Og så må det også gerne være sjovt. København er ikke sååå sjov lige nu.

Jeg hedder altid bare Naja Helene.

Her mangler altså nogle billeder.

Jesus er det næstmest brugte password på internettet.

Jeg fortæller ikke, hvad det mest brugte er. Og ej heller hvad mit er.

…pigen på cyklen foran mig ikke troede, at hendes sko matchede hendes taske. For det var ikke tilfældet. Slet ikke.

Min telefon har en række forprogrammerede sms-beskeder. Såkaldte skabeloner. En af disse lyder kort og koncist:

“Ring kl.”

Så er man godt nok doven.

Der er to snavsepletter på mit tastatur, som får højreparentestasten (ja, det er et ord) til at ligne en mægtig trist smiley.

Jeg har en genvej til Dansk Sprognævns hjemmeside i min Firefox-toolbar. Det er sødt nok. Ikk’?

Her er mine helt hemmelige guilty pleasures:

- Jordbærchokolade (og helst fra Aldi)
- Hannah Montana
- Hønsesalat (ikke nødvendigvis hjemmerørt med grønne asparges)
- Kongen af Queens
- Panic! At the Disco
- Pariserlinser
- Aldi
- Alt i miniature
- Barbie (det er måske den værste)
- Galanterier (Vi taler blomster, vi taler holdte døre…)
- Jessica Simpson
- Der kommer mere. Helt sikkert kommer der mere.